Øj, som Diki nyder friheden i sin “kravlegård” = en god stor indhegning omkring terrassen, hvor der både er buske, græs, flade trappetrin og alt muligt, der kan udforskes. Hønsetråden er han buset ind i et par gange, men nu ved han lige, hvortil han kan komme, og der er rigeligt med plads og afveksling – han elsker det!
Nu er han absolut ikke bange mere for at gå ind under de store rhododendron’er..
..og så dukker han op, når jeg kalder.
Han elsker at drikke af fuglebadekarret, som får rent vand hver dag. Han rusker i Klematis’ens lianer…
..og roder i jorden.
Der var noget meget interessant, som han kunne trille bold med – hvad var det? Det var en sikkert rædselslagen vinbjergsnegl, som jeg reddede udenfor hans rækkevidde!
Og så kommer han flyvende ind, når jeg kalder og sitter fint lige indenfor terrassedøren, fuldstændig strunk – for så får man en lille bitte guffer!
Lige pludselig går han så omkuld! Den “stakkels” hund har endnu ikke fået sit eget patchworktæppe (hvad går der af hende, som ellers syr til alle andre?), så han må tage til takke med Sørens gode gamle, slidte sofatæppe! Men det kan godt bruges.
ej, hvor er han dog söd! dejligt at få fölge med i udviklingen.
kh.fra Island
Frida
Hej Hanne.
Ja hvad er det for en Mor der glemmer lille Diki, min den sidste kat har heller ikke fået et tæppe ha ha. Vi må tage os sammen.
Kh fra Laila
Åhhh hvor er han bare sød på de billeder – han har sådan et sødt ansigt. Pas godt på med de klematisser – da vores cavalier var hvalp for 5 år siden, mistede vi alle vores (5) klematisser, da hun – uden vi opdagede det – fik gnavet lianerne over nede i hvalpehøjde. Pludselig begyndte de bare at gå ud – vi fattede det ikke – og så opdagede vi problemet. Der blev plantet nye og jeg satte hønsenet op rundt om nedgravningsstedet og op i en halv meters højde. Nu er de ved at være lige så store som de gamle vi måtte flå ned. Der må være noget saft i klematis-grenene som hundene godt kan lide. Så: Se at få dem hegnet ind hvis du gerne vil beholde dem!
Tak for advarslen, Marie. Det er dog endnu de visne lianer, han leger med, men så vil jeg holde øje!