Det er virkelig overflod dette her! Bedst som jeg i går morges var ved at pakke sammen til QUIP-dag i Vejerslev, kom posten med 2 store brevpakker med dejlige sokker til Projekt Hyggesokker:
Britta i Jyderup har strikket 20 par fine sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Og Strikkepigerne fra Kildevældet i Hornsyld har strikket 14 par søde sokker, også til Projekt Hyggesokker.
Hvor er det dejligt!
Og her er de 7 toppe og 267 blokke, jeg kom hjem med fra QUIP-dag i Vejerslev. Nogle af blokkene er ordnet i poser med blokke til et helt tæppe i hver pose, nogle er blokke i forskellige farver, der kan stykkes sammen med blokke, som andre har syet i samme farver, og endelig er der en stor stak med blokke, syet efter 2010-mønsteret, men det er helt OK, når der er blokke nok til 1-2 tæpper. Der er også (forrest i midten) 12 blokke, som er vundet i bloklotteriet på et TRÆF i Dansk Patchwork Forening, men som aldrig er samlet. Så nu kommer de blokke til ære og værdighed i et puttetæppe! Intet, der kan bruges, skal gå til spilde!
Jeg bliver altid dybt imponeret over alt det som gives til begge projekter. Det er rigtig dejligt at læse om.