Jeg er ved at blive for gammel! Jeg kan ikke magte at pakke og slæbe de store pakker, så jeg skal lige puste ud.

Jeg har pakket 3 hele flyttekasser til 2 julemærkehjem:

1 kasse med 101 hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark + 2 puttetæpper, der lige kunne være der.

1 kasse med 11 puttetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark

1 kasse med 12 puttetæpper til Julemærkehjemmet Skelskør

Jeg ville have sendt dem i går, men jeg skulle lige have 2 flyttekasser mere fra Genbrug, almindelige store kasser var ikke store nok.

Alle 3 flyttekasser skulle tapes godt til, og det er drøjt, når de er så store, og så skulle de bakses ud i bilen.

Lige midt i pakningen var Diki væk! Døren stod åben til terrassen, og han havde både ligget og gasset sig derude i solen og vimset rundt om mig, men pludselig var han væk. Der var lige ved at gå panik i mig, for han plejer at komme sprintende, når jeg går ud og kalder. Men væk var han. I frygt for, at han skulle have listet sig udenfor indhegningen, gik jeg både ud i den ydre del af haven, som også er indhegnet, men med et groveret net, og helt ud på vejen. Så kom naboen til – og lige pludselig dukkede han op indenfor “kravlegården”, altså hvor han skulle være.

Han har nok ligget under en busk og slappet af – jeg tror, han ikke kunne lide lyden af pakke-tapen, og da jeg havde rost og vi havde nusset, lagde han sig da også ind på kontoret og sov i fred. Så kørte jeg op og afleverede pakkerne uden ham, og han opdagede slet ikke, at jeg var væk.

Puh ha, jeg er værre end en småbarnsmor!