Sådan en dejlig solskinsdag har vi ikke lavet andet end at hygge os! Jo, i formiddags havde jeg besøg af Bente, som ikke har mødt Diki før, og det er dejligt at konstatere, at han fint kan passe sig selv og lege i haven, mens vi sorterede stofrester og fotograferede puttetæpper.
Efter gåturen lagde Diki sig ind under sofaen og tog sin middagslur, mens jeg benyttede mig af det til at køre et par ærinder, og han opdagede slet ikke, jeg var væk. Jeg tror forresten, at det var under sofaen, han lå og sov i går, da jeg ikke kunne finde ham!
Resten af dagen har vi nydt det på terrassen, så fint vejr skal man udnytte! Og jeg fik da lige lokket naboen til en kop kaffe midt i alt det, hun skulle nå i sin have og sit hus på sin fridag. Og hende kender Diki nu så godt, at han viser sin glæde, når han ser hende- til stor glæde for hende, som var den, der forgæves måtte forsøge at trøste den lille hvalp, hun var med til at hente for 3 uger siden!
Og da humøret var så godt og stemningen afslappet, tog jeg lige og gav Diki en tur med børsten, det er han rigtig god til, og jeg kan se pelsen vokse, så han skal vænnes til det så tidligt som muligt.
Hej Hanne.
Hvor er det dejligt at se at du hygger dig med din lille livskammarat.
Kh fra Laila