Altså der troede jeg, at jeg var blevet tosset! Jeg oplever ofte, at jeg leder efter en eller anden ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Jeg finder det altid.
Men nu til aften var jeg virkelig mystificeret. Jeg havde strøget toppen til ugletæppet lige før spisetid, og efter aftensmaden (Diki fik en dampet rødspættefilet sammen med sit tørfoder, det ku’ han godt lide), fandt jeg vat og bagsidestof frem – men hvor var den nystrøgne top? Havde jeg lagt den væk, da jeg skulle spise? Jeg kunne ikke finde den.
Og så gik der pludselig en prås op for mig! Den lille bandit havde lige kunne nå en flig – det var for fristende – og havde fået den hevet ned fra bordet og var stukket af med den, sikkert mens jeg lavede mad med ryggen til – så den lå ude på terrassen!
Han elsker at “stjæle” en eller anden ting, min sandal, en toiletrulle – alt muligt, og så piler han ud af terrassedøren!
Nå, der var tørt derude, så den skulle bare stryges lidt mere.
Nu ved du hvor du fremover skal lede først.
Gavtyven!
Hej Hanne.
Han er en lille bandit, men sød.
Kh fra Laila
Ja en lille røver. Bare den ikke bider det i stykker, som vores gjorde. Jeg var ved at brodere 4 billeder med forskellige blomster…..det lå ellers i en fletkurv med låg, men hunden havde nok syntes, at det var lidt spændende, hvad jeg syslede med…..da jeg kom hjem fra arbejde, var det ene broderi gnavet i stykker, og amagergarnet godt filtret sammen. Jeg havde lært, at stille mit håndarbejde i “hund ikke nå højde”
Ja, det lærer man vel! Det er bar 8 år siden, jeg havde hvalp i huset!
En af mine syveninder har en gravhyund, der elsker at pille og stjæle, og den er sltså ikke hvalp. Da vi syede hos hende en aften, kom hun pludselig og spurgte, hvem der var ejermand til en mystisk, lodden genstand, som hun havde fundet hunden med? Det var et helt nyt nøgle sytråd, som den havde fisket op af min kurv, som stod på gulvet, og som nu lignede et mærkeligt strittende, uldent dyr!
Men vi elsker jo de små banditter!