Lille hund i stort hav

Diki har fået sin første svømmetur i går sammen med Ebbe og Bodil. Han var nysgerrig, men ikke bange for de små bølger, og lidt ad gangen blev han også lokket ud …

..til Ebbe, som er meget glad for at svømme – og Diki svømmede flot!

Men hvor så han da tynd og langbenet ud med den våde pels bagefter!

Og Bodil ligeså – deres ben bliver så tynde, når pelsen klæber!

Han tørrede hurtigt, og så skulle han lige forsøge sig som krabbefanger – ja, den var altså død, og han fik ikke lov at spise den.

Da vi kom hjem, fik han sit første rigtige bad med shampoo og frottering, og det gik fint. Han sover godt i nat!

 

6 tanker om "Lille hund i stort hav"

  1. Sikke en dejlig dag 🙂
    Da vores Mester var hvalp, og med på sin første strandtur, sagde min veninde – meget rammende – at han lignede en paryk der var skyllet i land 😀

  2. Hvor er han dygtig til at svømme. Vi glæder os til vi får ferie og vejret forhåbentlig bliver til strandvejr for Dhana virker også til at være glad for vand.
    Kunne simpelthen ikke lade være med at grine da jeg så det forrige indlæg. Vi har en vandskål mage til Bodils, bortset fra vores er lyserød. Den slæber Dhana også rundt på hele tiden. Første gang undrede jeg mig over hvorfor gulvet var så vådt i gangen. Vandskålen var væk fra badeværelset, så jeg fulgte sporene og fandt den vendt på hovedet under vores sofabord. Godt det er en non spill, så den ikke var tømt helt for vand 🙂 Og hund i sengen Hanne. Hvad skal det dog ikke ende med “griner”

    Mange hilsner fra
    Marianne og søster Dhana

  3. Hej Hanne.

    Det lyder til at være en god ferie for jer allesammen. Jeg bliver helt blød om hjertet, når jeg ser den lille søde hvalp.
    Kh fra Laila

  4. Marianne… han er den frækkeste tibbehvalp jeg nogensinde har mødt.

    Nummeret med vandskålen var bare et, af mange. Han burde have et tibetansk navn for “Den tyvagtige skade”. Hvad han dog ikke slap afsted med af stjæle fra os alle.
    Sjovest var det dog da han endnu engang løb i fuldt firspring gennem stuen og ud af terassedøren med en tung vandskål i sine små mælkebisser. Uheldigvis tog han et lidt for skarpt sving med lidt for høj hastighed, hvilket medførte et styrt som selv en Tour de France rytter ville blive liggende for. Men ikke terroristen Diki. Pjaskvåd og helt fortumlet tog han atter kampen op og fortsatte, dog en smule generet af vandskålen der nu vendte på hovedet. Men stjæles, det skulle den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *