Da vi var på ferie på Fanø i sidste uge, skulle vi også shoppe i nogle af de butikker, som er specielle for øen. F.eks. besøgte vi selvfølgelig også den dejlige butik Kunstladen, hvor datteren ikke havde været før. Det er altså en skøn butik med masser af “guf” både i retning af strik, patchwork, brugskunst og ikke mindst tøj til både ham og hende.

Jeg kunne godt have tænkt mig at finde lidt nyt tøj, men det lykkedes ikke. Derimod fandt datteren lidt.

Der er utroligt meget i strikkekits, både Hanne Falkenbergs modeller, som jeg er ret vild med, og andre mere eller mindre kendte, og strikkebøger. Jeg måtte ikke fotografere de færdige modeller – det er OK, designerne har jo også deres egne hjemmesider.

Et stort udvalg i patchworkstoffer kunne godt friste – men ikke denne gang, jeg har gang i rigeligt lige nu!

Og flotte tasker var der også – samt masser af andre dejlige ting – og en venlig betjening.

Det var der til gengæld ikke i en anden butik, vi besøgte – nej, jeg vil ikke udlevere nogen, men det var påfaldende, at vi ikke udstrålede nogen høj status, for trods et par forespørgsler på varer i butikken, var begge ekspedienter meget engageret i én kunde, som tydeligvis var en ferie-stamkunde, som købte flere modeller hver gang, og som der var mere potentiale i – så vi gik igen! Nu er jeg datter af en forretningsmand og ved godt, hvordan man behandler sine kunder, så de kommer igen – og det gør vi så ikke!

Til gengæld var vi 2 gange i en mere ydmyg butik med et kæmpestort udvalg til yderst favorable priser. Første gang fandt vi en lækker cardigan til datteren, anden gang købte jeg 3 bluser. Og vi oplevede simpelthen en ekspedient, der sprang for os, løb ovenpå for at hente mere udvalg, var rigtig sød til at give gode råd om pasform, farver mm, og samtidig magtede at betjene andre kunder! Og som nævnt var det til yderst rimelige priser. Hun forstod, hvordan man kan sælge! Og så var hun rigtig sød også – det var dejligt!