Der er pludselig nogle ting, der får ny betydning, når “I gamle dage” også er i 1970’erne!

I “Den gamle by” i Aarhus, hvortil ældstesønnen med familie havde inviteret mig i går, er det nu ikke kun Middelalderen, der er “i gamle dage” – nej man er også ved at indrette en gade fra “1970’erne”! Det er meget sjovt, for når Far var dreng og Farmor var ung (yngre!) – det er jo “gamle dage” for børnene!

Og det er rigtig sjovt at se folk flokkes om en Puch knallert, som de selv havde, da de var yngre:

eller smarte biler fra 60’erne og 70’erne..

..i en hel gade med gamle butikker: fotobutik, broderiforretning mm

og hvilke yngre mennesker i dag kender “Schous Sæbehus”??..

..som fandtes i alle mindre byer i 50’erne og før.

Men selvfølgelig er der også alt det “rigtig gamle” at kigge på og snakke om.

Der er så smukt, og vi var så heldige, at det var dejligt vejr (trods alle kedelige vejrudsigter), så vi hyggede os rigtigt.

Noget af det spændende for børnene og deres mor var alle hestevognene, der kørte rundt og rundt med folk – og det var faktisk sjovere at se på dem og så selv gå rundt og kigge.

“Farmor se! Der er heste igen!” råbte Christina hele tiden – de skulle fotograferes!

Meget rammende mente hun, at alle der var klædt i gamle kostumer var “rollespillere” (det er hun selv begyndt at gå til).

Og hestene kom jo igen, så vi kunne se forskel – her er min absolutte favorit, den er bare så smuk.

Christina fik endda chancen for at hilse på en af dem, den er også flot!

Der var også en flittig lirekassemand – det var dejligt at høre på, og så lettede han på hatten, når han fik en skilling. Så fik vi lige en snak om, at det var helt almindeligt, at herrer lettede på hatten, f.eks. når man mødte bekendte på gaden – det gjorde min far f.eks., og han kendte mange! Præsten, der gik rundt i Den gamle by, lettede også hele tiden på sin høje hat!

I det gamle Tivoli med karussel og luftgynger af ældre dato kunne far’en også lære børnene at gå på stylter, og selv demonstrere, at han kunne komme op på de høje!

Diki travede flot det meste af vejen, og kom op på armen af én af os, når vi var inde nogen steder – men endelig fandt vi da også et rart sted med græs, hvor han kunne komme til at tisse – og ikke mindst..

..komme til at bruge sin næse og snuse rundt i alle de fremmede dufte – dem var der masser af hele vejen rundt, men han kunne jo ikke gå hen og snuse til hestepærerne uden risiko for at blive trampet på!

Så var det bedre med en is-pause for både mennesker og lille hund, som også fik vand af den sammenfoldelige skål (som Søren syntes var fjollet, da jeg købte den for år siden, og som derfor ikke har været i brug før nu!).

Det var en virkelig dejlig og hyggelig oplevelse! Og selv om Diki blev båret på armen noget af tiden, var han så træt i går aftes, at han sov dybt lige indtil i morges kl 5 !