..at lægge sit strikketøj i en højde, så det ikke frister en lille nysgerrig hundehvalp!
Mit strikketøj lå på sofabordet, hvor Diki ikke før har taget noget, og jeg troede ikke, han kunne nå! Men jeg blev klogere!
Der var så stille i stuen, men jeg troede, at han var ude. Det havde han også været – med strikketøjet, for der sad små visne blade mellem garnet, det halve af maskerne var trukket af, og sådan så det ud!
Og han vidste, at han var på gale veje! For lige snå snart han så mig, pilede han af sted med det hele efter sig.
Han blev fanget ind og strikketøjet befriet, og så prøvede jeg at være pædagogisk, så selv om jeg havde sagt NEJ, så han ikke kunne være i tvivl, så lavede jeg en byttehandel og gav ham en klo, som han elsker at gnave i, og den blev han også glad for.
MEN! et øjeblik efter, mens jeg prøvede at filtre tråden ud, snuppede han det igen og FLØJ af sted – altså det ville jeg gerne have taget et billede af, men det nåede jeg selvfølgelig ikke.
Nu bliver strikketøjet lagt et sikkert sted, når jeg lægger det fra mig.
Lyspunkt? han havde ikke knækket pindene, som er af ædeltræ og ret dyre!
AAARGH!!! Ærgerligt – det er jo ikke en strikkeprøve kan jeg se. Jussi kan også nå sofabordet – og så døde min mands briller! Havde da godt hørt at han gnaskede lystigt på “noget” men gik ud fra at det var et tyggeben og i øvrigt sad min mand så han kunne se ham. Men men men – sådan var det ikke. Så her lærer vi også – måske;-)
Øv med øv på,tror alle med dyr i huset har prøvet det,ikke at det gør det mindre ærgerligt.mit råd-trævl det hele op igen ,jeg tænkte engang at efter lidt udredning kunne jeg strikke videre,bare for at finde ud af efter første vask at garnet alligevel var brudt flere steder som jeg ikke umiddelbart havde set,men hullerne i strik efter vask var temmelig tydelige ,godt han ikke nåede at guffe pindene istykker.
Så slemt var det ikke, der er ikke huller i det strikkede, og jeg kunne samle alle masker op igen uden besvær. Til gengæld var der noget sammenfiltret garn, der blev klippet væk.
Men jeg har prøvet lignende og meget værre ting med de forrige hunde. Whisky stjal som stor hvalp ½ lagkage fra bordet, mens jeg fulgte gæsten ud, og han huggede også en flæskesteg fra køkkenbordet, da han blev stor nok til det.
Han forgænger Baloo spiste det meste af stammen på en stor opstammet Hibiscus og gnavede i flere stoleben.. ja, jeg kan ikke huske det hele, men de ved jo ikke, det er galt!
Der følger både sorger – men flest glæder med at have sådan en lille charmetrold!
Ha ha….de hvalpe er sådanne nogle tyveknægte…ja, man bliver klogere når man også som jeg har fået stjålet briller, dyre quiltehandsker, som han har bidt fingerspidserne af…..:-) Det er jo ting der dufter af os, og keder de sig lidt, er det altid godt at gnaske i vores ting 🙂
Alletiders han ikke nåede at opdage hvor lækre dine strikkepinde er 😉
Knus fra Helle
Ja så kan du lære det….. Lige indtil næste gang og næste gang, og lige pludselig stopper det.
Vi kunne altid se på Bodil når hun havde taget noget der var “forbudt”. Hun sneg sig langs væggene, nærmest i knæ-gang, og altid hen mod en åben dør, mens hun lod som om der sleeeet ikke var noget forbudt i munden…
Men i dag kan jeg sagtens lade strikketøjet ligge på gulvet, når jeg skal et eller andet.
Så der er håb forude. (selvom det godt kan tage et års tid eller to) :-)))
Hej Hanne. Det er en værre lille bandit, men godt han kan charmere dig, de er jo så uskyldige . Godt du har ham, han gør dine dage lyse.
Kh fra Laila