Tak til Tina!

Tak Tina! Det kunne jeg ikke se!

Tina har kommenteret dette billede af min UFO i går.

Tina skrev, at hun syntes, hun kunne se en fejl i placeringen af romberne.

Det kunne jeg altså ikke se. Jeg kiggede og kiggede på billedet, men nu er der nogle af stofferne, der ligger temmelig tæt op ad hinanden (og det er bl.a. det, jeg godt kan lide), så jeg troede bare, at det måske var billedet, der var lidt dårligt?

Meeen selvfølgelig kiggede jeg også efter på den nu næsten færdigsyede top  – og!!! Tina har ret:

Nu kan alle vist se det. Der er 2 x 2 romber, der er placeret forkert og skal byttes om!

Tusind tak Tina! Man skal være glad for sine læsere, og jeg er glad for, at du opdagede fejlen, før jeg blev helt færdig, dette kan rettes. Men sådan kan det gå – også for mig – når det kan ske for en patchworker, som jeg beundrer som en af de dygtigste og mest perfektionistiske, men som først opdagede fejlen, da hun havde quiltet! Den blev ikke rettet, og det kan så betragtes som en charme mere!

Iøvrigt skal jeg måske lige gøre opmærksom på, at den orange kant til venstre på “fejlbilledet” er kommet til siden i går, idet jeg er ved at fylde “hakkene” langs alle 4 kanter ud med ½ romber.

 

En tanke om "Tak til Tina!"

  1. Det var da så lidt. Jeg kiggede også mange gange og tænkte Arj det kan da ikke passe. Men det sprang ligesom i øjnene hver gang jeg kiggede. Var helt led ved at skrive det til dig men jeg var ret sikker efter at have kigget på det mange gange. Og hvis man først ved det når projektet er færdig så kan jeg ikke selv lade være med at se det hver gang. God fornøjelse med oppilningen :-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *