Jeg sumper ikke pga varmen..

..nej, det kan jo ikke nytte noget! ½ times formiddagstur med Diki, ½ times blåbærplukning – PUH HA det var varmt, mere holdt jeg ikke til i denne omgang – men der er mange!

Og så dobbelt afvaskning: Diki i lækker shampoo bad i badekarret (det er han ikke så vild med – altså badekarret – og et koldt brusebad til mig – det hjalp. Og Diki er ellevild efter at være blevet frotteret og nusset. Nu soignerer han sig lidt, og har så fået et frosset viskestykke at gumle på, det kan han godt lide, det lindrer nok de ømme gummer.

Og nu kan jeg så med god samvittighed sætte mig til at sy indendøre med alle vinduer og terrassedør åbne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *