Så lykkedes det mig at få fingre i én af de tænder, som Diki taber hver dag i øjeblikket. De små bitte fortænder er næsten væk, men de er så små, at de bare forsvinder. Derimod har jeg haft fingrene forsigtigt ved hans hjørnetænder, og én af dem sad så løst nu, at jeg kunne få ned om den og så var den ude. Ikke et piv, så den har siddet meget løst. Problemet har været, at han ikke ville holdes fast, når jeg skulle mærke! Men nu lå han lige så stille ved siden af mig og bed lidt i mine fingre – og så var den ude!

Jeg ville gerne have bare én til at lægge i hans “Gau” (tibetansk amulet), hvor der i forvejen ligger en lille tot af hans mors pels:

Sammen med den lille bjælde, som er en tradition fra dengang, Tibetanske Terriere var vagt- og hyrdehunde for munkene, skal den hænge i det nye læderhalsbånd, han snart skal til at bruge.