… selv om det kun er en hvalp! Diki havde meget travlt med at “grave” i sin sækkestol, og puffede og puffede, ligesom jeg kender fra Whisky og Tjasse, når de begraver et ben i jord.

 Og ganske rigtigt – jeg blandede mig udenom, men da han forlod sit arbejde, havde han ikke kun gravet og puffet folder i stoffet hen over sit bytte, men også dækket det til med gulvtæppet fra sin transportkasse!

 Og se nu bare: marven af et gnaveben med kalunfyld var omhyggeligt gemt, efter at han har gnavet det meste af selve det, der var udenom!

Han er altså dygtig, min lille hundedreng – og han finder selv ud af det, godt hjulpet af nogle ældgamle instinkter.