Trods den lille “hjælpers” indsats – ikke bare én men 2 gange – blev den lækre Karen Noe bluse “Bolette” færdig her til morgen (mens jeg læste morgenavisen!).
Nu skal den have hæftet ender og vaskes, men jeg har prøvet den, og jeg tror, den er god. Den ser kort ud, men udringningen går tilpas langt ned, det giver længde. Og så er der en masse garn til overs (selv om noget af den tynde lace uld er godt og grundigt filtret!), så den kan evt. forlænges, hvis det er nødvendigt.
Den er meget smuk!
Elsker Karen Noes garner
Hvor er den flot! Er vild med mønsteret, selvom jeg også tænkte at den ser lidt kort ud 🙂
Får vi lov til at se den i brug?
Hilsen Teresa
Jo, Teresa, når den er vasket, skal jeg nok tage et “rigtigt” billede!
Susan, den har været nem at strikke med bare mønster i borterne, jeg har valgt at strikke den på rundpind i stedet for at sy den sammen. Ja, garnet er lækkert, bourettesilken lugter lidt, men det er kun, til den er blevet vasket.
super lækker bluse!
kh.fra Island
Frida