ØV! jeg glemte fotografiapparatet hjemme i aften, hvor vores hundetræning var henlagt til dyrlægekonsultationen og “Land og Fritid”-butikken. Det var ellers sjovt, og Diki havde en rigtig god oplevelse.
Hos dyrlægen prøvede de enkeltvis at komme op på undersøgelsesbordet og blive befølt af veterinærsygeplejersken, og det tog Diki i stiv arm, han har prøvet det før, og hun bemærkede også, at han tog det helt roligt, da hun undersøgte hans poter, men ikke brød sig om, at hun kiggede ham i munden – det er jo stadig et problem med de hjørnetænder, der ikke falder ud, så han er nok træt af, at jeg bruger mine fingre i munden på ham!
De fik MASSER af godbidder – vi skulle bare fylde lommerne, og der var også gavepakker til os fra flere foder-firmaer!
Derefter spadserede vi på bedste træningsorden hen til Land & Fritid, hvor de måtte prøve at kravle på paller, og trænerne prøvede, om raslende plastic og papir gjorde dem nervøse – ikke Diki! Og så fik de lov at bevæge sig rundt i foder-afdelingen, hvor der duftede godt!
Det sjoveste for os mennesker var, at hundene kom mere i kontakt med hinanden, end de ellers får lov til. De havde godt nok snor på hele tiden, men de kunne godt snuse til hinanden, og jeg var overrasket over, hvilke hunde, der var nervøse, og hvilke, der ikke var. Diki elsker jo at snakke med andre hunde, så der var ingen problemer.
Til gengæld var han pludselig ikke den mindste mere. Der er kommet en ny hvalp på holdet, en kun 9 uger gammel lillebitte terrier (jeg kan ikke huske racen), som behandlede Diki som en voksen hund og hoppede udfordrende op ad ham, ligesom Diki har gjort ved større hunde! Pludselig var han så stor! Der var også en lille bitte cockerspaniel hvalp, trænerens egen avl, som havde fået lov at komme med, der var Diki også blevet så stor!
Jeg var lidt stolt af ham, fordi han opførte sig rigtig fint og gik pænt på spadsereturen. Han er jo begyndt at lette ben, og det er tidligt, kunne jeg forstå. Træneren sagde så noget om, at det måske også hjalp derhjemme? Jeg forstod først ikke, at hun hentydede til renlighed!!! Ork dog – Diki var renlig, da han var 8 uger og 2 dage! Det var meget flot, syntes hun! Dyygtig hund!
Nu fik han lige et flip, da vi kom hjem og “ondulerede” en børste, som han styrtede rundt med, der var nok noget energi, der skulle ud.
Ja hvad er den af Hanne du kunne da godt have husket det kamera, når der skete noget helt uventet på jeres træningsaften.
Hvor blev billed af med Diki’s flip og børsten??
Du ved jo vi er mange, der læser herinde og med største fornøjelse.
Hils din “store” hund og giv ham et kærligt klap.
Hilsen Annette
Jeg kan da godt forstå han trænger til at flippe ud.
Det er da hårdt for sådan en lille fyr at være “sød” og artig i så lang tid.
Sjov og ballade kan man aldrig få for meget af.
Vi var i “svømmehallen” til hundetræning i mandags. Hun svømmer rigtig flot, meen nogen vandhund som Diki og Dorje, det tror jeg ikke på hun bliver.
Sjovt når der sker noget anderledes til træning. Hun tog også en ordenlig fræsetur da vi kom hjem. Til gengæld sov hun tungt hele natten 🙂
Giv din dygtige dreng et klap fra os i Skals. Vi glæder os til vi ses igen