Diki: “Jeg tror ikke, at min mor så, at jeg ligeså forsigtigt satte poterne op på sofabordet og lirkede det æble nærmere, som lå på bordet, indtil jeg kunne tage det forsigtigt i munden og skynde mig at gemme mig bag sofaen, mens hun spiste morgenmad ved det andet bord!”
(Diki’s mor skyndte sig at kigge den anden vej for ikke at komme til at grine!)
“Da jeg havde slikket lidt på det, prøvede jeg at liste frem og lege lidt med æblet, det kan trille som en bold!”
“Mon hun opdager det, når jeg har taget det med mig op i sækkestolen?”
“Det ser ud til, at det går an!”
“Nej, nu gider jeg altså ikke det der fotografering mere!” (For uindviede ikke-Tibbe-ejere = det store gab betyder, at nu leger man ikke med mere!).
Hvor ser han bare dejlig fræk ud….
Hilsen joan M.
Hvor er han altså dejlig.. snu, klog og charmerende.. Lige som han skal være.
mange hilsner fra familien i Viborg.
Tak skal I ha’ Joan og Susan, ja han er bare dejlig. Jeg sad i sofaen og lod ham nippe til et lille stykke æble, som jeg holdt mellem fingrene, og han spiste lige så fint i små bitte bidder – jeg blev helt rørt! Hvor kan man dog blive glad for sådan en lille fyr!
Ja, du har ret, det er dyb hengivenhed fra/til sådan et dyr. Jeg er sommetider lykkelig for at der ikke er skjult kamera på her hos mig, hold dog op hvor Aika og jeg tit drøfter hvad der sker i samfundet og hvad der sker omkring os…. ALT drøfter vi.
Hilsen og go´ weekend fra Aika og Joan M.