Store forventninger

UHH, det er spændende! Ny computer er installeret med fælles hjælp fra sønner og sønnesøn. Jeg bliver helt panisk ved tanken om selv at rode med diverse ledninger, stik, fordelinger osv osv.

Så er det godt, at de unge kan hjælpe mig! Der mangler nogle få detaljer, men ellers ser det ud til at virke.

Jeg har efter megen overvejelse købt en bærbar, men den kan kobles på den større skærm fra den gamle PC, som jeg gerne vil fortsætte med at bruge herhjemme. Til gengæld er både den bærbare computer og tilhørende skærm meget større og betydeligt hurtigere end den lille bærbare, jeg har haft det sidste års tid. Så det ser jeg frem til at få glæde af.

Det er smart, at den ene søn kna indkøbe og klargøre “maskinen” for mig med alt tilbehør, og den anden søn + sønnesøn kan sætte den til de rigtige stik. Og så kan de dels i fællesskab, dels ved fjernstyring via nettet overføre alle data fra den gamle til den nye pc – og det er ikke lidt, skal jeg hilse og sige. Alene mine billeder fylder jo  enormt.

Nu får jeg også automatisk back-up et sted ude på Internettet, idet jeg har lejet mig ind på en dertil bestemt server. Jeg har tit haft mareridt ved tanken om, at jeg faktisk hører til alle dem, der ikke tager back-up, men nu sker det automatisk.

Og nu bliver den gamle PC renset, så den ikke kører så langsomt, og så får svigerdatteren den, det ved jeg, at hun glæder sig til.

TAK TIL HJÆLPERNE!

5 tanker om "Store forventninger"

  1. Tillykke med nyanskaffelsen, håber den giver dig masser af gode timer og ikke alt for mange grå hår 😉

  2. Selv tak. Det er lidt sjovt at sidde et par hundrede kilometer væk og arbejde på to af dine computere samtidigt via fjernstyring 🙂

  3. ja, det er guld værd at have adgang til hjælpere til den slags. her er det så svigersönnen der heldigvis, for os, bor kun 3 minutters gang fra os. så hver gang noget ikke arter sig som det skal, så behöver vi kun råbe og fluks kommer han löbende for at fikse, dejligt når nu man selv ikke er så teknisk anlagt men bare vil at skidtet virker.
    kh.fra Island
    Frida

  4. Hej Hanne,
    Tillykke med den ny Laptop. Ja, saadan en er et uundvaerligt vaerktoej for mange af os – og tydeligvis for dig, som bruger computer og internet til gavn og glaede for mange andre mennesker.
    Jeg haaber du har “revet dig” og koebt en, der kan holde til dine (sikkert voksende) krav i nogle aar frem.
    Jeg har haft Laptop = baerbar computer i snart mange aar nu, tror jeg fik den foerste for 12 aar siden. De sidste 5 aar har jeg haft en utrolig god (og dyr) Sony Vaio, den r holdt godt, selvom jeg vist desvaerre snart er noedt til at tage afsked med den. Jeg rensede blaeseren og skiftede den tilsidst ud, fordi den efterhaanden var blevet sat til med saa meget stoev og skidt, at den havde vanskeligt ved at koele hard-desken godt nok. Men selvom jeg har koebt en lille kinesisk opfundet plade med en elektrisk blaeser der koeler computeren nedefra, saa har den nu problemer igen.
    Det kan jo vaere haardt for en moderne hoejtudviklet maskine, der er beregnet til lufttaette rum med air-condition (ihvertfald paa disse breddegradder) at holde til et liv ude landet hvor temperaturen ofte er 30-32 grader, og vinduerne derfor staar aabne dagen lang. Stoevet kommer ind overalt.
    Heldigvis har jeg fundet en god kinesisk computer reparatoer, der er billig og ikke er bange for at proeve forskelligt.
    Igennem aarene har jeg laert, at hvis jeg selv har “hands on”, forstaar min computer, baade hardware og software, saa faar jeg meget mere ud af den. Og saa er det faktisk ogsaa spaendende.

    • Hej Gitte, Frida og Annette – jo desværre får jeg lidt grå hår her i starten (nåh nej, de er vist grå i forvejen), for der er lidt “knas” i form af at Internettet går ned ustandselig. Men jeg har jo en god hjælp i Nicolaj, og når han kan holde fri i eftermiddag, vender han tilbage med sin fjernstyring! Så må vi se, om han finder fejlen.
      Det er nu litd sjovt, Gitte, jeg tror ikke, det blev skrevet ved vores “vugge”, at vi skulle blive brugere af moderne teknologi og blive rimeligt gode til at bruge det, hvorimod vores meget tekniske søster faktisk aldrig blev interesseret i dette medie! Men sådan er der så meget, der ændrer sig med tiden. Meget godt, at man kan følge med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *