..det er bare så flot vejr, og jeg går stadig i sommervindjakken – også når vi går morgen-luftetur, de 2 søde, dejlige hunde og jeg. Det er så hyggeligt, når de går side om side foran mig, den ene (lidt runde) med vrikkende bagdel, den anden, vimse, nærmest magre, ved siden af. Så snuser de rundt, får gjort de ærinder, de skal og hygger sig helt tydeligt med hinanden.
Nej – jeg skal ikke have 2 permanent, men det ER hyggeligt – også at vågne ved at der sidder 2 forventningsfulde hunde, uden at sige noget, men bare sidder og venter, ved siden af mig i dobbeltsengen!
Der var ikke mere strøm på kameraet, så billeder må vente.