Ja, det gør der jo: …en sød lille logrende én! (Raquel Rastenni, hvis nogen kan huske den dejlige schlager)

Bodil er hjemmefra vant til at hoppe op i vindueskarmen og kigge ud på gaden, og hun kan balancere ligesom en kat uden at vælte noget ned!

Og da hun gøede ad noget, hun ikke kunne se, viste jeg hende, at hun også kan se ud ad vinduet i entréen her.

Nu er trappegitteret nemlig fjernet, så de kan løbe op og ned ad trappen, så meget, de har lyst til.

Diki har lært det lidt ad gangen, lige så stille, men nu løber de rask både op og ned. Diki har ikke lært at hoppe op i vindueskarmen endnu! Bodil var også lidt usikker på, hvordan hun kom ned igen, for hun skal jo lande på trappetrin, men jeg hjalp hende lidt, og det kunne hun sagtens.

Så dejligt har de det sammen i Bodils store sækkepude foran terrassevinduet – legetøj mangler der ikke!