Diki – den lille bandit – prøver nogle grænser af! I går var det min nålepude (UHA!), han havde taget inde midt på bordet, i forgårs et nøgle garn, som han susede af sted med – det var noget superlækkert, dyrt garn til en trøje til Victor, så det måtte jeg hurtigt bytte med ham, før det gik i fidiwauw.
Og da jeg vågnede i morges og han sad ved siden af mig uden at sige en lyd, lå min BH på gulvet. Det er sket før, den lugter jo af mig!
I dag fik han skældud! For jeg tog ham på fersk gerning, da han havde taget min ostemad fra tallerkenen på bordet! – og var godt i gang med at spise osten. Det er første gang, jeg skælder ham rigtig ud “FYYHH!” Og så kommer halen ned!
Halen er oppe igen, for vi blev hurtigt gode venner.
Han er da en lille bandit sådan at stjæle fra bordet .
Hanne! Idet mindste spiser han da sundt —
Kirsten
Jah, det kan vist diskutere – nålene havde nok ikke været så sunde! Min datter har forberedt mig på, at en skønne dag, så står han oppe på bordet! Det er meget at lære for sådan en lille hund, der er ved at opdage, hvad han kan – og må.
Hanne, du kan da ogsaa give ham et lille stykke ost om morgenen. Jeg har hoert, at han traenger til at tage lidt paa. Da jeg var barn fik jeg en overgang piskefloede hver morgen for at tage paa… auwwww
Gitte, han får skam ost! En lille smule om morgenen i små bidder, drysset over hans foder.
Jeg kan godt huske, at vi skulle “fedes op”, endda før du blev født, nemlig under besættelsen, hvor vi 2 ældste blev sendt til opfedning hos Mormor. Hun serverede øllebrød til morgen mad, med en hel æggesnaps i hver tallerken, hvorover først øllebrøden blev hældt og rørt rundt, så det skummede af æg+sukker, og derefter fløde!
Ih hvor jeg husker den spilop-tid.
Det er i grunden ikke meget anderledes end menneskebørns og teenageres perioder, hvor de også prøver af, i takt med opdagelsen af egne evner.
Her på matriklen huserer en løbetidspåvirket og tryghedssøgende tæve.
Alt for stor til at stjæle, men erfaren nok til at kæle og murre sig til godiser.
Ork ja, Helle, din lillebror og jeg snakker også samme sprog lige i øjeblikket – han snakker bare om en pilfinger-baby, der er blevet mobil og kravler overalt – og jeg snakker om hvalpespilopper!
Det var da heldigt, at Bodil først kom i løbetid efter hendes ferie her!