..lykkedes det at gå hele Dikis pels igennem! Han bliver børstet regelmæssigt = flere gange om ugen, men han bliver helt vild, hvis jeg vil have ham til at ligge på ryggen under børstningen.
Nu leger vi med det, og jeg kan godt få lov til at løsne de små filtknuder under maven med fingrene, og han er helt stille, mens jeg gør det. Men han skal jo lære at få dem børstet igennem, så nu tager vi en lille “tur” hver dag i sofaen, hvor han ligger i sækkepuden og bliver rost og fodret med godbidder, men jeg børster og friserer. Den grove metalkam er bedst, og når jeg samtidig sprayer ham med vand med lidt conditioner, så er det nogenlunde nemt at frisere igennem.
Endelig i dag kom jeg ind under maven med kammen, mens han sad stille – bogstaveligt talt i min favn!
Det kan godt være, det lyder overdrevent eller “hysterisk” i ikke-hundeejeres ører eller ejere af andre typer hunde, men en pelshund som en Tibetaner kan hurtigt få en meget filtret pels, hvilket er mest ubehageligt for hunden!
Jeg hørte en “skrækhistorie” i går, om en “Bomuldshund” på 1½ år, der skulle til dyrlægen og lægges i narkose for at blive klippet, fordi pelsen var så filtret, at det nærmede sig dyrplageri!
Det skal ikke overgå Diki! Jeg har principielt intet imod, at en pelshund bliver klippet, og jeg vil ikke forsværge, at Diki ikke en dag bliver klippet kort – det vil tiden vise. Men vi skal nok klare soigneringen selv – uden narkose! Og han skal nok få lært at ligge på ryggen – også på et trimmebord.
Se hvor fin han er nu!
Min far har en Løwchen, som sikkert ikke skal klippes, hvis det skal være helt rigtigt. Men han orker ikke at passe pelsen så hunden bliver klippet 2 gange om året. Sød og lækker hund og en glad gammel mand 😉
Min datters Lhasa Apso er kortklippet, for hun opgav at holde pelsen, som lige akkurat skal være så lang, at den ikke fejer gulvet. Selvom den fryser lidt i begyndelsen, er den rigtig godt tilpas med den korte pels. Jeg vil vove den påstand, at hunden er glas for den korte ” frisure”
Det vigtigste er jo, at hunden har det godt! Og nu får vi se, om jeg kan holde pelsen, for jeg synes jo også, at han er flot og lækker med den bløde, blanke og efterhånden mere langhårede pels.
Han ser godt ud, den kære Diki.
Han skal nok få lært, at ligge på ryggen og nyde at du nusler om ham.
Han er nok bare lidt stædig den lille “knold”.
Knus herfra
Ja, det er jeg ikke i tvivl om, Annette, men også lidt uvillig til at overgive sig!
Han er da fin nu den lille charmetrold, og dygtig. Utrolig hvor meget man kan få de kære vovser til med lækre godbidder og masser af ros.
Han har nu også fundet den rette “mor”
Knus fra Anne-Marie
Tak Anne-Marie!