Øv, øv! Svigerdatteren, Victors mor er blevet indlagt og opereret akut i dag for en nethindeløsning – det er ikke sjovt.
Og Victor må så “nøjes” med sin far i nogle dage – det skal de nu nok klare. Og så har han heldigvis også en rigtig god dagplejemor.
Men for at det nu ikke skal være løgn, det gamle ordsprog om at “én ulykke kommer sjældent alene” – så har Victor også i dag fået –øjenbetændelse! Ikke så slemt, men dårlig timing i forhold sin mors sygdom.
Vi håber, at det hele vil gå godt – det kom som lyn fra en klar himmel, jeg var der jo indtil mandag formiddag, og da var der ikke noget i vejen, Ulla havde fridag og hyggede sig, og så fik hun synsforstyrrelser pludseligt om aftenen. Det er ikke til at spøge med, så hun var hos øjenlæge i går og blev straks henvist til Glostrup Hospital.
Så den lille glade dreng får forhåbentlig snart sin kærlige mor hjem igen.
Det var da synd for Din svigerdatter! Håber, hun snart har det godt igen og at øjet ingen men får! God bedring til hende!
Victor er da en total glad dreng!! Griner han virkelig altid, eller fotograferer Du ham kun , når han griner? ;oD Han er dejlig!
Mange hilsner fra hanne i CH.
Tak Hanne i CH. Victor er en meget glad dreng, men selvfølgelig griner han ikke hele tiden. Jeg har mange billeder af ham, hvor han er mere eftertænksom, men det er fristende at tage billeder, når han griner! Han er helt utroligt sød.