Øv, øv, jeg fik ikke gæster!

Den dumme elendige dørklokke, jeg har! Den er kun ca ½ – 1 år gammel, og den æder batterier, og nu virker den ikke igen!

Jeg ventede gæster, der ville komme med donationer af stof og UFO’er til Projekt Puttetæpper, og jeg havde bagt mine gode grovboller, vandet var klar til at hælde på tepotten og bordet dækket. Men der kom ikke nogen! Efter et par timer ringede jeg for at høre, om der var noget, jeg havde misforstået?

Og så viser det sig, at de har været her, og der var ingen, der lukkede op, da de ringede på! De havde ikke forsøgt at banke på døren, men fordi de faktisk kom ½ time for tidligt, gik de ud fra, at jeg var ude med hunden! De vidste ikke, at jeg ville byde på noget, så da den ene havde lidt travlt, kørte de igen!

De havde sat donationerne i carporten, men det havde jeg ikke set. Der er godt nok meget – nu igen – det er fra 2 oprydninger hos 2 dygtige patchworkere, så det er spændende, så der er noget, der skal gås igennem. Jeg tro, jeg må opgive at sælge huset, for hvor skal jeg ellers få plads til alt det, vi modtager?

Ja, det er noget vrøvl, for det skal selvfølgelig deles ud til tæppetanter, der vil sy puttetæpper af det, og det skal det nok blive. Jeg fik en glad opringning fra én i dag, som lige havde fået en kasse “guld” = dejligt stof fra mig, hun var glad! Og jeg ved, at hun og hendes veninde får meget ud af sådan en kasse stof.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *