Igen en god eftermiddag med håndarbejde! I dag på patchworkholdet på Søndergården. Men lidt strik var der da også, for Inger havde sin nye cardigan i vendestrik på!
Jamen er den da ikke flot i Kauni og en ny farvekombination i mørkegrøn bundfarve og brun/grøn effektgarn.
Inger er Mor til Lene, der har Katrinelund Gårdbutik, og som har designet cardigan’en og vesten i vendestrik.
Inger fryder sig derfor også over, at så mange strikkere er vilde med denne model, så Lene har rigtig travlt med at sende kits til hele landet!
Inger er også et flittigt medlem af patchworkholdet, hvor vi som regel viser frem, hvad vi har syet siden sidst.
I dag havde Elisabeth 2 tæpper med. Dette er en barselgave til en endnu ufødt lille dreng. Det er så sødt med de fine stoffer i stjernemønsteret. Og jeg kan godt lide, at de hvide stoffer er forskellige, det giver “spil” i helheden.
Elisabeth syr mange børnetæpper, og hun er også blevet “tæppetante” og syr puttetæpper til børn på julemærkehjem, så dette fik jeg med hjem til at sende til Kildemose.
Et dejligt tæppe af mange rester, men harmonisk med de grå stolper.
Sonja har syet et yndigt tæppe til sit barnebarn i sarte farver og med sommerfugle, et rigtig pigetæppe!
Det er dejligt at blive inspireret af hinanden.
jättesnygga färger på västen, o vilka flotta arbeten du tillverkar
Marianne, det er ikke mig, der har strikket eller syet noget af dette!
Hej igen.
Uha, sikke mange flotte ting…..
Vi ses
Hilsen Hanne
Mnage flotte ting, både strik og tæpper