Så er det slut for mit vedkommende med at swappe “Hexagon Flowers” med patchworkere mange forskellige steder i andre – fjerne og nære – lande.
De 2 kønne “Hexies” kom fra Grit i Tyskland sammen med et sødt stykke stof med blomster og et kort, der vidner om glæde for dyr, som jeg også har.
Og disse 2 “Hexies” blev mit sidste bidrag. De er sendt til Irene i El Paso, Texas, som gerne vil overraskes og derfor ikke har preferencer vedr. farver.
Det har været meget hyggeligt, og i de 2 år, jeg har modtaget og sendt 2 Hexagon Flowers hver måned, er det vist kun sket 1 gang, at jeg ikke har modtaget noget.
Det er lidt vemodigt, men jeg tror, jeg bliver nødt til nu at begynde at samle dem til tæpper!