Våd men færdig!

Det lykkedes! Men det holdt hårdt: min december UFO blev til en FO = en dejlig, lækker cardigan:

december fo cardigan

Den nåede endda at blive vasket, hvilket betyder temmelig meget for både udseende og blødhed – men den er faktisk ikke tør! Den fik en tur i vaskemaskinen på uldprgram og 15 grader med ganske lidt uldvaskemiddel. Hvad det angår er jeg blevet meget mere modig, end jeg var for bare få år siden. Garnet er ikke beregnet til maskinvask, men ovenstående metode kan så godt som alt uld tåle, har jeg prøvet mig frem til.

FAKTA:
Cardigan med rundt bærestykke fra MARKNO: http://www.markno.dk/product.asp?product=38124 
Garn: Yakokse / merino garn, utroligt blødt og lækkert.
Garnet er ovenikøbet nu sat ned: http://www.markno.dk/group.asp?group=5614
Jeg har strikket på pinde 4½ og 5 og lidt flere masker end opskriften.
HOT or NOT: absolut HOT!

Og så nåede jeg målet: at anmelde den som færdig i dette projekt: 12under12under2012. Og det betyder, at jeg for 2. år i træk har fået 12 UFO’er færdige.

Og jeg er med igen i 2013 – det er jo effektivt! Det kan være både strik og patchwork, det har det også været i år – mest strik, og jeg har stadig UFO’er, der gerne må blive færdige, så jeg klør på igen!

En tanke om "Våd men færdig!"

  1. Tillykke, den er flot. Jeg har også lige færdiggjort en UFO. En babytrøje som jeg startede på da min søster ventede tvillinger for 6 år siden, så den har ligget stille længe. Nu mangler jeg bare en baby. Spændende om min veninde får en lille dreng så den kan komme i brug 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *