Lodtrækning i Projekt Hyggesokker udsat til 1. marts

Lodtrækningen om næste præmie i Projekt Hyggesokker er udsat til 1. marts. Årsagen er spændende: præmien, som er doneret af MARKNO, er en helt ny strømpegarnskollektion, som er så ny, at den ikke er ankommet til Danmerk endnu!

Så strømpestrikkerne har nu mulighed for at strikke endnu flere dejlige hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark – og hvert par sokker, som jeg har modtaget inden 1. marts, giver et lod! Også de 47 par, som jeg fik efter sidste lodtrækning 1. oktober.

Sokkerne blev bragt til Fjordmark allerede i november og er forlængst taget i brug, men jeg ved, hvem der har strikket dem, og de har selvfølgelig stadig deres lodder!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *