..har jeg fået fra Christian, en af de store drenge-børnebørn. Christian har tilbudt at passe Diki, når jeg skal til fødselsdag hos lille fætter Victor. Faktisk har Christian altid været meget glad for lille Diki, og når det så samtidig kan spare mig for de 374 kr en togbillet til Diki koster, så synes han, at Diki skal hygge sig med ham!
Så Diki kommer ikke ud at køre i tog denne gang! Jeg ved ikke rigtig, om det ville være bedst at lære det, mens han er lidt lille endnu, eller vente, til han bliver større? Men 374 kr er altså også lidt vildt!
Christian er en dejlig dreng – og vældig fornuftig! Men mon jeg nu kan undvære Diki – og omvendt? Jeg har forberedt Christian på, at Diki nok hyler om natten, når han savner sin mor! Det gjorde han i hvert fald, da han blev passet hos Bodil, mens jeg var til strikkefestival.
Ellers prop ham i en stor taske og hav ham på skødet under togrejsen.
Mithra rejser på denne måde da jeg nøgter at betale en barnebillet og en siddeplads til ham. Han vejer 15 kilo og ok til at jeg sagtens kan have ham i en stor taske under rejsen og ham på skødet…og så elsker han at kigge ud af vinduet 🙂
Knus fra Helle
Hvis den skal passes af Christian så giv den en t-shirts med, som dufter af dig. En den må sove med.
God tur Hilsen Gitte
Det lyder som en god idé! Tak!
Det må jeg prøve en anden gang, Helle! Tak!
Han hylede også hos Annette selvom dejlige Tjasse, Sengi og Molly var der.
Istedet for t-shirt skulle du give ham et strikketøj med. SÅ hyler han med garanti ikke 😉