Vemodigt – men også dejligt!

februar UFO karens sokker

Da min gamle besøgsven Karen pludseligt sov ind i maj 2012, var hun i gang med at strikke et par “hyggesokker” til et barn på Julemærkehjemmet Fjordmark. Garnet er dejligt 6-trådet Opal, og Karen strikkede så smukt sin alder på knap 93 til trods, så de skal selvfølgelig strikkes færdige.

Så kan jeg slå 3 fluer med ét smæk: give et barn et par sokker på Karens vegne – lade sokkerne være et projekt på Webstrik sokke-KAL 2013 – og være min februar UFO på “UFO blir til FO under 2013” ! Smart ikk’?

Jeg vil godt indrømme, det er lidt vemodigt, men også dejligt, at Karen var i stand til at strikke (og sy!) så fint, så det er sand fornøjelse, og jeg gør mig umage!

3 tanker om "Vemodigt – men også dejligt!"

    • De er ikke slidt op alle sammen. Men vi er godt på vej. Udover det, er Rbbes fod vokset til en 38 og den pubertøse er pt 43.

      Vi bruger ikke andet om vinteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *