Jeg ku’ ikke vente til i morgen – så billedet er ikke rigtig godt, det var lige før, det ikke var lyst nok. Men jeg tager et nyt billede i morgen af dette puttetæppe, som var en UFO, som Projekt Puttetæpper har modtaget. Lisbeth, som er tæppetante, har syet det færdigt, og så er det blevet professionelt quiltet af Quiltefant, inden jeg har syet lukkekant på..
..ligesom jeg gjorde med denne UFO, som blev quiltet samme sted. Det er jo et lille stykke arbejde i forhold til hele arbejdet med at sy, montere og quilte tæpperne, men det er en stor tilfredsstillelse at se dem færdige! Så igen er jeg glad for et par smukke tæpper, som skal glæde nogle børn.