Altså: her kom jeg hjem i går med over 100 billeder fra Hedensted Quilternes flotte udstilling. Det var virkelig flot, og hvor var der mange skønne ting, store og små!
Og så har jeg bare ikke haft tid til at behandle billeder! Altså! Dels fordi der er kommer flere puttetæppe-billeder ind, som er sat på Projekt Puttetæppers side – dels fordi jeg har “rodet mig ud i” et nyt projekt med en SWAP (bytte) af Ditzy Donuts blokke på en helt ny, stærkt voksende gruppe på Facebook. Vi er allerede 38 på mindre end et døgn! Men det er jo sjovt!
Nu vil jeg vise bare lidt billeder af udstillingen i Hedensted i går, hvor der heldigvis kom mange mennesker (der var jo også nogle, der havde set min blog! – fint!)
Store flotte lokaler i skolens SFO. Det var første gang, Hedensted Quilterne holdt udstilling – deres 10 års jubilæum, og det er de sluppet godt fra!
Alle steder stod der fine buketter, lavet af stof!
Det var så fint arrangeret. Og der var MASSER af flotte tæpper, tasker, puder, dækkeservietter, æsker, løbere og, og…
Her er lille kig på nogle af de tæpper, der ikke var hængt op i fuld størrelse. Der vil komme meget mere på mit patchwork galleri.