Jeg er så heldig, at mens det var lige før, jeg skulle til at pakke en STOR kasse med puttetæpper, som skulle sendes til Julemærkehjemmet Kildemose, var der en tæppetante, der tilbød at tage dem med i uge 12, hvor hun selv skulle nogle dage til Roskilde og havde planlagt at køre til Kildemose med 3 tæpper, som hun havde klar.
Lene og hendes mand har været her i eftermiddag og har hentet 27 tæpper, og i mellemtiden er det ikke 3, men 7 tæpper, hun selv har fået færdige, så 34 puttetæpper bliver afleveret på Kildemose om knap 14 dage!
Jeg har beholdt nogle få, så vi har nogle at vise frem, når vi er på “Håndarbejdsmessen – i tråd med tiden” den 15., 16., og 17. marts i Lillebæltshallerne i Middelfart, hvor vi har mønstre med til salg.
Det er dejligt at sende tæpperne af sted! De fylder jo også helt godt.