Jeg har omtalt det før, da Birgith fik idéen, og her er det første tæppe, hun har monteret og quiltet med “Fix & færdig” metoden og “Bedstemors blomster”, som Projekt Puttetæpper har modtaget et større antal af.
“Blomsterne”, der er syet sammen af sekskanter, applikeres på underlaget, der i dette tilfælde er denim. Derefter quiltes hver enkelt blok med vat og bagsidestof, og til slut sys blokkene sammen for- og bagside samtidig ved hjælp af strimlerne.
Her er bagsiden! Ja, det kunne jo også have været forsiden (vendetæppe?), når Birgith som her syr bagsidefirkanterne sammen af 4 firkanter!
Det er da flot! Man kan godt ane quiltningen omkring “blomsterne”.
Ja, jeg bliver så glad, når jeg er “formidler” til sådan et flot tæppe (Jeg har bare taget imod posen med alle “blomsterne” og overladt dem til Birgith, der gerne ville afprøve “Fix & færdig” på denne type blokke), men jeg har jo fulgt processen!.
Rigtig flot og en god ide, med fix og færdig
Mvh Lone
Jeg kunne god tänke mig at läre at sy den teknik. Det blir väldig fint 🙂
Anni, hvis du er medlem af Dansk Patchwork Forening, kan jeg fortælle dig, at mønsteret med mange illustrationer var i nr 1 nu i januar 2013. Man kan også købe mønster hos Birgith Lorenz, du kan sende mig en mail, hvis du er er interesseret.
Tack for hjälpen..
Nu skall jeg lige göre nogle puttetäppeblokke som jeg köbte mönster til hos Hanne i Faxe inden jeg begynder på nyt. 😮
Dejligt Anni! Den måde at quilte og montere på, kan jo bruges til alle blokke. Prøv at se http://www.kludekoner.dk under “Birgiths quilts”.
sikke dog en helt fantastik ide…. Har længe haft lyst til at lave et tæppe med de blomster men synes det virkede meget uoverskueligt for mig at sætte blomsterne sammen i hånden.
Kan de blomster applikeres på med symaskinen???
Hvordan kommer jeg til at følge din blog ?
Velkommen på bloggen Marion! Ja, Birgith har applikeret blomsterne på en firkant af baggrundsstof, som er lagt sammen med vat og bagsidestof. De er applikeret med en special-søm, ikke zig-zag. Dermed er blokken også quiltet. Hvis du går ind på http://www.kludekoner.dk under “Birgith’s Quilts” kan du se, at Birgith bruger den måde at montere og quilte på i mange tæpper. Du kan følge min blog ved at gå ind under RSS af indlæg i højre side af forsiden.
Jeg ku se man ku købe bøger også med den teknik fix og færdig. Men hvilken bog vil du anbefale. Tak for en fin blog. M v h Else Marie Nielsen.
Hej Else Marie. Jeg kender kun 1 bog med den teknik, det er “More Reverible Quilts” af Sharon Pederson (på engelsk) med gode illustrationer. Men du kan jo også købe Birgith Lorenz’s mønster på dansk og med mange billeder. Hendes adresse er:
Birgith Lorenz, Frodesholmvej 73, 7250 Hejnsvig.
Hvis du sender hende en frankeret svarkuvert + 30 kr i frimærker, så kommer mønsteret hjem til dig!
God fornøjelse.