Min marts UFO er nu en FO = Færdigt Objekt i “UFO bliver FO i 2013”.
Indeni puden ligger et tæppe foldet sammen – Quilt+Pillow = Quillow..
..eller “Hemmeligt tæppe”, som vi kalder det på dansk.
En flere år gammel UFO, som nu blev færdig. Puden er syet på bagsiden af tæppet, så når man folder det sammen, så det fylder som én af firkanterne, krænger man puden ud over – og vips, så har man en pude. Tæppet er foret med tyk fleece, derfor er det kun quiltet lidt. Et godt tæppe/pude til bilen i robuste farver, fleecen er brun, så det kan tåle at ligge på jorden – og hvem kunne ikke stå for det, da jeg først fotograferede det i solen/sneen på den anden side af huset:
Men der bliver for mange skygger, når man tager billeder af patchwork i solskin.