..må spændingen udløses! Jeg kan se på Facebook, at mange andre steder er Kludemagasinet, medlemsblad i Dansk Patchwork Forening, bragt ud, og læserne kommer med deres rosende bemærkninger til bladet.
Og her sidder jeg på nåle og har ikke fået mit endnu! Og jeg er SÅ spændt, for jeg har skrevet den store artikel om “Månedens Quilter” – som denne gang handler om Linnea Hassing Nielsen. Jeg er en meget stor beundrer af hendes quilts og hendes fantastiske quiltning, som er så smukke og så gennemført perfekt syede, at jeg ikke har set magen til her i DK.
Jeg var meget overrasket og benovet over at blive spurgt, om JEG ville lave interview og artikel med Linnea, det er jo en stor, ledende artikel i bladet! Men det kunne jeg ikke sige nej til – især ikke, da Linnea sagde “Ja, det vil jeg gerne, når det er dig!” Hold da op!
Det blev et meget spændende samarbejde, og vi var begge 2 godt tilfreds, da der var læst korrektur for sidste gang. Men det er jo 2 måneder siden! Og ikke ret mange har kendt til det. Så nu er det frygtelig spændende at se det på tryk!!!
Bare rolig – du skriver utrolig godt. Ligetil, let læselig og uden dumme slåfejl og stavefejl. Det er helt sikkert helt i top det du har skrevet – men selvfølgelig er det spændende at se sine egne ord tryk.
Tak, Gitte – det er nu også et spørgsmål om at læse igennem! i hvert fald for slå fejl, som jeg faktisk lave mange af, men jeg opdager de fleste.
Jeg er fuldstændig tilfreds med det, jeg har skrevet, og der er læst korrektur og ændret flere gange, men det er jo længe siden, og jeg har gået stille med det, for man skal jo ikke kende indholdet af bladet, før det udkommer. Så nu er spændingen stor vedr. reaktionerne! Men sandelig også i forhold til at gense det på rigtig tryk og ikke bare en udskrift.