Omsider kom posten her – det var altså lidt strengt at sidde og se, at alle mulige andre kunne læse, hvad jeg har skrevet og se billederne, og kommentere det, og jeg så ikke selv havde set, hvordan det tog sig ud. Ordene kendte jeg jo!
Og så fik jeg en overraskelse! For jeg vidste ikke, at et af mine billeder er brugt til forsiden! Det er bare lækkert! Jeg er faktisk lidt stolt!
Og det hele er sat flot op af redaktionen og grafikeren, så jeg håber, at læserne også synes om artiklen. Det ser i hvert fald godt ud.
Det er en stor proces at skrive sådan en stor artikel på 7 sider, der både skal indeholde noget om mennesket Linnea Hassing Nielsen og hendes arbejde – på en måde, som fortæller en historie, som andre har lyst til at læse.
Linnea har været utroligt hjælpsom og givet mig mange oplysninger om sig selv og sine quilts, og vi har haft det rigtig hyggeligt undervejs, både den dag, jeg besøgte hende og tog billeder, og undervejs, hvor hun og jeg begge har læst korrektur, så alt kunne blive korrekt.
Det har været en stor fornøjelse!
Jeg har netop læst artiklen, og den skal du have stor ros for. Det er ikke hver gang, jeg læser om kvartalets quilter, men denne gang blev jeg “fanget”!
Flot artikel om en superdygtig quilter, som man vist gerne må være en smule misundelig på. Den standard er vist umulig at nå!
Tak Annelise! Det har været en fornøjelse at lave. Og hvor har du ret: der er vist ingen her i DK, der slår Linneas standard! Og så er hun et utroligt sødt menneske!
Hej Hanne.
Som jeg lige har skrevet på facebook, er det en flot artikel, du har skrevet om Linnea. Hun syr så smukke tæpper, og de er helt nøjagtige. Jeg har gennem årene haft den glæde at være på kursus hos hende.
Tak Kirsten! Jeg kender flere, der har været på kursus hos Linnea og lært meget, ikke mindst præcisionssyning! Bl.a. én, jeg kender godt, som fortalte, at kursisterne blev sat til at sy på papir, for at lære at sy med et nøjagtigt sømrum – og det har Linnea bekræftet – faktisk gør hun det selv, når hun ikke lige har syet for nylig. Imponerende præcist, det er hendes syning, men quiltningen er nok det allerflotteste.
Det er en fantastisk artikel om Linnea Hassing Nielsen. Som forholdsvis nyt medlem af Dansk Patchworkforening kan man kun glæde sig over de mange flotte artikler, fotos og inspirationskilder. Hvem der dog havde hørt om Linnea for mange år siden, men såfremt der afholdes kurser endnu i at sy på ternet papir vil jeg bede om informationer herom, da jeg har meget besvær med at få Kaffe Fassets mønstre til at passe. Tak for en meget flot artikel om en meget dygtig dame.
Velkommen på bloggen, Kirsten! Jeg vil gerne viderebringe dit ønske til Linnea, men jeg er ikke sikker på, at hun holder kurser mere.
Tak for roserne vedr. artiklen, det var meget spændende at arbejde med den.
Venlig hilsen, Hanne