Tøjeri!

Jeg har altid drømt meget, og for det meste husker jeg ikke, hvad drømmene gik ud på. Men her tidligt i morges havde jeg en drøm af den slags, jeg kalder “tøjeri”, hvor der skete en hel masse sammenhængende, som jeg kunne huske meget tydeligt, da jeg vågnede. Faktisk så meget, at jeg var nødt til at tænke det igennem, inden jeg tog beslutning om at stå op – og alligevel sidder det i mig, så der bliver ved med at dukke billeder op.

Det var ikke uhyggeligt, men alligevel frustrerende – noget med, at jeg skulle nå – hvad?

Hele min familie var her, også Søren, og det var min fødselsdag, men jeg skulle møde på nyt arbejde, og der var så meget, jeg skulle nå, før jeg kunne tage af sted. Og alle rendte rundt imellem hinanden…..

Hvorfor drømmer man sådan noget?

5 tanker om "Tøjeri!"

  1. Nu er jeg godt nok ikke drømmetyder, men er du igang med en ny proces i dit liv? Noget der måske stresser dig? Jeg ved det ikke, men det er sådan jeg ville tyde drømmen 🙂

  2. Kære Hanne
    Helt sikkert et signal på at du skal tage livet lidt mere roligt.
    Vi kan jo alle læse om at du er en særdeles travl og aktiv dame.
    Lidt lavere tempo vil sikkert også bringe dig i mål.
    Ha’ det super dejligt

  3. Tak for jeres omsorg! Men mit tempo er ikke så højt, som folk tror!
    Det er snarere et spørgsmål om, jeg vil mere, end jeg kan! Og så at jeg ikke har et hus, jeg ikke kan få solgt, så jeg går i en evig venteposition! Ventende på det ræs, det bliver, når alt skal pakkes sammen! (Forhåbentlig en dag)

  4. Hej Hanne, ja jeg hoerer til dem, der synes at lidt stress kun er sundt. Det holder os paa dupperne, holder hjernecellerne igang og alle de andre kropslige funktioner. Tag endelig ikke dine droemme som et problem. De er udtryk for at du oplever noget, som kroppen har sin egen mekanisme til at faa paa plads om natten.
    Jeg vil istedet sige: Harmoni kan vaere skadeligt i for store doser.

  5. Hej Gitte! Ja, se det tror jeg, du er den rette til at udtale dig om! 🙂
    Jeg tager det heller ikke som noget problem – jo når jeg føler mig stresset og ved, at det er min egen skyld! – men ikke drømmene. Jeg undrer mig bare over, hvor de kommer fra?
    Kærlig hilsen til min pensionist-søster, som ikke vil være pensionist!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *