I dag er det 19 år siden, min Mor døde. Det er underligt, at det er så længe siden. Jeg synes, det var i forgårs – eller i hvert fald for 4-5 år siden. Det var i mine tanker helt fra meget tidligt i morges.
Jeg har altid haft let ved at huske tal, datoer, årstal, tlf.numre og den slags. Derfor kan jeg også huske, at mine søstre og jeg snakkede om, at Mor ikke ville dø den 20. april – Hitlers fødselsdag! Mor var ikke ved bevidsthed de sidste par dage, så det havde selvfølgelig ikke noget med det at gøre. Men sygeplejersken, som var meget fortrolig med Mor, sagde, at hun ville ikke fra os, og at det nok var derfor, hun levede mindst 1 uge længere, end de troede muligt.
Den sidste uge var jeg hos hende på plejehjemmet, dag og nat, og mine søstre kom og gik. På en måde var det en god oplevelse. Fordi vi kunne være hos hende, fordi hun ikke skulle lide mere, og fordi hun var afklaret med, at det var ved at være slut.
Jeg savner hendes stadigvæk. Hvor ville jeg gerne kunne ringe til hende!
Ja, hvor tiden dog løber. Min mor døde i 1999 og jeg har det nøjagtig som dig. Jeg har sågar for år tilbage tænkt, det må jeg ringe hjem og fortælle, greb telefonen, tastede nummeret og “vågnede” først op, da jeg fik den “dut-dut-dut”-lyd, som indikerede at nummeret ikke eksisterede. Det var min far jeg ville ha’ ringet til, men han boede ikke i mit hjem, og deraf opstod fejltagelsen, men jeg blev lidt underlig tilpas.