1-2-3-vupti – pudebetræk med Ditzy Donuts

Det skulle prøves! Ditzy Donuts mønsteret i stor-format til 2 sofapuder.

ditzy puder 1

Det tog godt nok ikke lang tid. Jeg købte et par monteringspuder i Jysk i formiddags, hvor jeg havde nogle ærinder i Horsens, 40 x 40 cm puder med fiberfyld.

Det tog længst tid at bestemme, hvilke stoffer, jeg skulle bruge! Men det blev 2 Kaffe Fassett stoffer – dem har jeg en del af! De skulle jo klæde hinanden og ikke være hverken for småmønstrede eller for stormønstrede (så mønsteret blev skåret i stykker). Disse 2 var der ½ meter af.

Jeg skar 2 firkanter 42 x 42 cm, der går noget til ved trimningen undervejs, men jeg vil også gerne have en kant uden om blokken.

ditzy puder 2

Her er de 2 blokke, før jeg sætter kant om og bagside på, men det kan ikke tage lang tid. Det bliver først i morgen, for jeg skal i byen i aften – og sy patchwork!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *