Jeg elsker at være på besøg hos Birgith i Hejnsvig, som er så utroligt kreativ og produktiv indenfor patchwork! Jeg fatter ikke, at hun kan nå at sy så mange flotte og perfekt syede tæpper, og ikke mindst kommer det børn på julemærkehjem til gode.
I dag har vi fællesskab syet 8 hynder til bænke på Julemærkehjemmet Fjordmark, som de havde ønsket sig til deres nyrenoverede anneks. Vi mødtes i formiddags og valgte de stoffer, vi ville bruge sammen med noget dejligt tykt vat fra fabrikation af topmadrasser (det er godt at have gode forbindelser!) – og så målte, klippede og skar vi i fællesskab vat og stof. Jeg syede vattet sammen, så det blev dobbelt, og Birgith syede betrækkene.
De 8 hynder mangler lige en knudequiltning, så er de klar.
Vi er godt tilfreds med dem og håber, at børnene også bliver det.
Birgith har en fantastisk systue på 1. sal i sit dejlige hus – jeg har været der før, men bliver ikke træt af at beundre produktionen! Her hænger tæpper, der skal videre til quiltning …
..her ligger blokke med sekskanter klar på gulvet, det er blokke, som Projekt Puttetæpper har modtaget og som Birgith har monteret på lyst baggrundsstof, som skal føjes sammen med “Fix & færdig”-metoden, hvor forside og bagside er færdige i samme arbejdsgang.
Her er stakke af blokke i andre mønstre, som Birgith selv har syet og quiltet med bagside og vat og nu venter på at blive føjet sammen med samme metode!
Jeg fik også lov at tage billeder af en hel masse færdige puttetæpper – det ene flottere end det andet, og et meget flot stort tæppe med bittesmå sekskanter, som Birgith har syet til sig selv.
Overalt i Birgiths hus er der quilts – nye, gamle, store, små.. her 4 meget små miniquilts, der hænger på siden af en reol:
Flyvende gæs, quilten måler 30 x 28 cm
Miniquilt m/Hexagon flowers, måler 29 x 23 cm
Miniquilt m/Snail Trail, måler bare 21 x 21 cm
Miniquilt med små huse trykt på stoffet og quiltede hjerter, måler 21 x 21 cm!
De er bare så smukke!
Der kommer billeder af puttetæpperne senere.
Meget fine puder I fik syet – ja det ser da overvældende ud hvad Birgith producerer, jeg kan godt forstå at du er imponeret ;o)
Hilsen Symadammen
Hej Hanne.
Det ser bare godt ud. og teknikken quilt as you go ser spændende ud.
Kh fra Laila
hold da op det ligner mere en lille fabrik, jeg skal love for at i har haft et stort , men sikkert osse et sjovt projekt sammen , og ja de er meget flotte alle de quilt Birgith har syet
De blir börnene helt sikert glade for at sidde på.
Så mange fine ting Birgith har gjort. Et nöje at se på.
Har du set at der er reklam för din side kludekoner.dk i den nye (nr 2) Quiltmagasinet?
I min svenske er det side 7 Ingebjörg Tveite
Nej, jeg holder ikke Quiltemagasinet – det er det norske blad, du mener, ikke?
Det lyder da spændende, at de reklamerer med min hjemmeside! Men der er også mange norske quiltere, der besøger den.