Diki blandt fætrene

080513 diki og frederik

Diki har været på besøg hos ældstesønnen og familie, mens jeg var til Quiltefestival, og der kom fætter Frederik på besøg hos Christian for at spille computer.

Vi blev alle helt overrumplede over den velkomst, som Diki gav Frederik! De har ikke set hinanden længe, bl.a. fordi Frederik er på efterskole. Diki var fuldstændig vild af glæde! Frederik blev kysset og kælet – og han kender heldigvis en Tibbes stormende velkomst, fordi de selv har Bodil af samme race.

080513 diki og frederik og christian

Så Diki blev rigtig forkælet af de 2 store fætre, der også gik tur med ham.

Ovenikøbet gik Frederik tidlig morgentur med ham, mens Christian stadig sov efter deres lange spillenat.

Desværre har jeg selv haft det skidt i går aftes og nat – måske galdesten? Det har jeg haft før, men hvor er det ubehageligt. Og det var ikke helt ovre, da jeg var til Quiltefestival, som jeg har glædet mig sådan til.

Det var rigtig dejligt at hilse på alle de patchworkere, jeg kender, men der var så mange mennesker og vi havde så travlt med at sælge puttetæppemønstre, at det først bliver i morgen, jeg skal rundt og kigge på tæpper. Hvis helbredet vil!

En tanke om "Diki blandt fætrene"

  1. Hej Hanne.

    Det er en flot stand i har. Jeg vil afsted igen i dag.
    Første dag går med at kigge. så man kan se hvad man ikke kan leve uden.
    Kh fra Laila

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *