Billeder

Jeg er ved at finde mig selv og lave noget fornuftigt arbejde efter nogle dages brakligning! Der er masser af billeder fra Quiltefestivalen, og der er masser af puttetæpper og puttetæppeblokke, der skal ordnes. Billederne tager tid. Men nu er der billeder af alle de 28 puttetæpper, vi modtog på Quiltefestivalen HER

1305 anne-lise brinkhard 6

F.eks. har Anne-Lise syet månedstæppet fra HANNEs i 2012 med huse og givet det som gave til et barn på julemærkehjem – en meget flot gave! Jeg kan næsten ikke forestille mig reaktionen! Men det er jo det, der er så dejligt ved Projekt Puttetæpper: vi elsker at sy, men det kan knibe med at få det brugt eller afsat, og så er der skønt, at man kan glæde et barn, der trænger…!

Jeg fik en poncho med ærmer i farveskifte Kauni færdig i går aftes, jeg var faktisk færdig, men strikkede det første ærme om, fordi det var blevet for løst strikket. Nu ligger den til tørre efter vask, så skal der nok komme billeder, jeg er meget tilfreds med den, det er en god model. Lene på Katrinelund har lavet en sommerudgave, altså ikke en poncho, men brugt idéen til en sød sommerbluse i silke, den overvejer jeg lige.

Og ellers har jeg fat i Hanne Falkenbergs “Harmony”, som jeg var startet på.

Men først og vigtigst: jeg skal til min læge i dag og høre, om der skal gøres noget ved de galdestensanfald.

En tanke om "Billeder"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *