Måske en kombination af både livsstilssygdom og mine gener – i hvert fald, da jeg var hos lægen i går for at snakke om videre forløb i forhold til mit voldsomme galdestensanfald eller galdeblærebetændelse, hvilket den høje feber tyder på, skulle jeg have taget flere blodprøver. Og så bad jeg ham om at kontrollere mit blodsukker, for jeg har i et stykke tid haft mistanke om sukkersyge – eller diabetes 2 = “gammelmandssukkersyge”.

Det kunne han selv analysere, og som han sagde: “Du stillede selv diagnosen” – ja jeg har fået diabetes, tallet var 13, og det er for højt, jeg kender det jo godt fra Søren. Man kender vel sin krop eller hvad? Jeg har tabt 7 kg de sidste måneder uden at gøre noget for det, og jeg tørster. Så nu går programmet i gang!

“Nu går du ikke hjem og går i panik, vel?”, sagde den omsorgsfulde læge. Nej, nej, jeg kender det jo fra Søren. Og der var sukkersyge i min Fars familie, så det er ikke uventet. Min Far fik ikke sukkersyge, men han var meget opmærksom, måske nærmest lidt bange for det, hele  sit ældre liv og kontrollerede sin urin med sticks. Hans Mor, en søster og en bror havde sukkersyge, og hans egen livsstil kunne nok også være en risiko.

Lægen ringede her til morgen og bad mig komme derop igen til en ny prøve. Nye regler påbyder 2 prøver, og han havde håbet, at han havde resultatet af den første her til morgen, men den var ikke kommet. Nu fik vi så aftalt nærmere om scanning i Vejle af galdeblæren, om tid hos deres sygeplejerske vedr. diæt og andre ting, og jeg fik noget læsestof med hjem, så jeg selv kan sætte mig ind i det. Gåturene, som han foreslog, dem får jeg jo i forvejen mindst 3 gange daglig med Diki, og så skal jeg have en pille og lære at kontrollere blodsukkeret, men det gjorde jeg jo for Søren den sidste tid, så det kender jeg også. Så den mest væsentlige ændring for mig bliver: mindre smør på brødet, mindre mad på tallerkenen til aftensmad, mindre sødt, og i det hele taget lidt flere, men mindre måltider, og flere grøntsager, men det er bestemt ikke noget problem, jeg elsker grøntsager.

Det er lidt sjovt, jeg har i årevis været irriteret på mig selv, fordi jeg er overvægtig, jeg ved det jo godt! Hvorfor kunne jeg ikke spise mindre og anderledes, når det ikke var et problem for mig at holde op med at ryge for næsten 50 år siden? Jeg røg mindst 20 cigaretter om dagen, men stoppede fra dag til dag. Så har jeg sommetider tænkt, at hvis jeg nu havde f.eks. sukkersyge, så var jeg jo nødt til at lægge kosten om! Så var jeg tvunget til det, og så skulle jeg nok gøre det. Barnligt, men sådan er vi jo, nogle af os i hvert fald! Da min svigermor fik diabetes 2, reagerede hun ved trodsigt at overtræde kostreglerne! Når der blev sagt værs’god at gå til bords, sad hun der, før nogen fik flyttet på sig, og hun var begyndt at spise, før vi havde fundet vores pladser!

Nu må vi se, hvordan, det går, men jeg er optimistisk.