..ham Ole, lokal tømrermester. Jeg har gennem lang tid døjet med, at når det regner kraftigt, er der et sted, det drypper ned i køkkenet (som ligger i stueetagen) nogenlunde der, hvor der er et skråvindue på 1.salen. En anden håndværker har kigget på det for flere år siden, men det begyndte igen.

Så jeg havde en aftale med Ole, som renoverede mine tagrender for 2 år siden til “UG med X og slange”, som vi sagde i gamle dage! Ole skulle se på, hvad det var, og han havde også en teori om, at det var inddækningen (tror jeg nok, det hedder) ved skråvinduet, der skulle repareres. Men Ole har travlt, så der gik et stykke tid, og det har jo heller ikke regnet så meget i dette forår. Men for et par uger siden blev der vådt på køkkenbordet igen, og så vidste jeg jo godt, hvad der skete, det dryppede også ned fra skabshylderne, og det var pjaskvådt ovenpå skabet, så jeg fik lagt nogle håndklæder til at suge og sat nogle baljer derop. Jeg har meget svært ved at kravle på stiger, og jeg turde ikke kravle op på køkkenbordet – hvad nu hvis jeg falder ned, er der ingen, der opdager det!

Og så ringede jeg og mindede Ole om vores aftale.

Men jeg så ikke noget til Ole, så i går, da det trak sammen til den voldsomste tordenbyge, vi har haft her i meget lang tid, gik der panik i mig, men jeg kunne ikke ringe Ole op. Jeg var ude på terrassen og kigge (før det begyndte at regne), og nu lå der smulder fra tagstenene! Av, av, hvad skete der lige der?

Så op med håndklæder og baljer inden det begyndte, så håbede jeg, det var nok – hold da helt op, hvor det regnede! Men der kom ikke noget vand i køkkenet, så det var nok fra et andet verdenshjørne, regnen stod på.

I formiddags ringede Ole, han kunne se, jeg havde ringet, og jeg fortalte ham, hvordan jeg havde været i panik!

“Fik du vand ind?” Nej det gjorde jeg ikke. “Fint – så holdt det – vi var der i mandags, det er ordnet, og det var ganske rigtigt i den ene side af vinduet, at inddækningen var i stykker.”

Jeg fortalte ham om telgstens-smulerne – “Ja, det så vi godt, der er gået lidt af en af teglstenene i den anden side, men indenunder er det helt fint!”

“Så nu er det da afprøvet!” sagde Ole, og så grinede han højt! Ja, det må man sige: når det kunne holde til den flod af regn, så er det i orden. Han havde bare ikke fået ringet til mig, og jeg må have været ude at gå.