Det blev en rigtig dejlig oplevelse, da jeg fik besøg af 2 indtil nu helt ukendte grønlandske kvinder i eftermiddags.
Carla Rosing Olsen er redaktør og i øjeblikket i gang med at redigere en bog om Aasiaat / Egedesminde i anledning af byens 250 års jubilæum. Hun skrev til mig, at hun havde set Sørens billeder fra Aasiaat her på bloggen og gerne ville have lov at bruge nogle af dem i bogen. Hun ville gerne besøge mig, når hun kom til DK – og jo det er da helt i orden med mig, og da hun ringede i går aftes, at hun var landet og ville komme med tog/bus sammen med en veninde, så sagde jeg OK, men jeg må indrømme, jeg havde det lidt mærkeligt, for det er da langt og dyrt at rejse helt herover til Midtjylland for at se nogle få billeder og kopiere dem – jeg kunne jo have sendt dem pr mail.
Men Carla har det bedst med at opsøge kilden! Så hun og Marie, hendes ældre veninde, der bor i DK, kom med tog/bus og var her flere timer – timer, der fløj af sted!
For det viste sig, at Carla kender “alle” i Grønland, og vi havde mange fælles bekendte, selv om det er mange år siden, jeg har været der. Vi kom langt omkring:
Datterens første barnepige, som senere blev hendes børnehaveklasselærer – vores nabo i Aasiaat – Sørens grønlandske tolk – mange andre af mine gamle bekendte og arbejdskolleger, dem kendte hun alle sammen.
Men hun havde også spørgsmål, som jeg kunne give svar på, f.eks., at Sømandshjemmet i Aasiaat har være Gæstehjem under KGH’s regi. Så der var en adresse, jeg kunne hjælpe med, så hun kunne få flere oplysninger.
Da vi havde fået en kop kaffe og en bolle, mens snakken gik, fik vi også fundet de billeder, hun gerne ville bruge og fik dem overført til en extern harddisk, hun havde med.
De havde straks, da de trådte ind ad døren, set vores grønlandske malerier, og de ville også gerne se de andre “souvenirs”, vi har haft med hjem: figurer mm.
Og det var sjovt! For igen kunne Carla give mig oplysninger, jeg ikke kendte:
Jeg har aldrig tænkt over hvem, der har skåret disse 2 herlige figurer i træ, men det gættede Carla straks, og ganske rigtig: initialerne var skåret ind under foden.
Hans og Pauline Alaufesen har skåret de 2 smukke skikkelser, en mand ..
..og en kvinde.
..med mange fine detaljer!
Og mens hun har billeder af den enes figurer, er det aldrig lykkedes hende at finde billeder af den andens! Så det har hun nu, hun tog dem selv med mit apparat og tog mange, før hun var tilfreds. Det var galt med baggrunden, men da jeg fandt et stykke sort stof frem, lykkedes det!
Det var dejligt med sådan en givende eftermiddag, og som vi da hyggede os alle 3!
Hej Hanne, har du overvejet om du skulle tage en tur til Groenland en dag. “Kribler” det ikke indimellem ?
Jo, Gitte, det gør det, men vi har aldrig “turdet”, for der er alt for anderledes, end da vi boede der.
Hej Kirsten Dahl – som det fremgår af min tekst, ved jeg ikke ret meget om det. Det var Carla Rosing Olsen, der kunne genkende kunstneren. Men iflg. hende er det PA = Pauline Alaufesen, der har skåret den ene figur. Carla er historiker og har helt åbenbart kendskab til disse 2 kunstnere, men havde aldrig set hendes arbejder.
Træet er temmelig sikkert drivtømmer. Ganske rigtig vokser der kun sjældent træer i Grønland (dog lidt i Sydgrønland), men det er meget almindeligt, at grønlandske kunstnere skærer i drivtømmer. Jeg har selv flere, meget flotte figurer af den slags. Bl.a. nogle ansigtsmasker, der er meget smukke, skåret af Mathæus i Sydgrønland, som selv var kendt for et lille ordspil; “Mathæus, hvad laver du?” – “Skærer ansigter” – “Jamen, hvad lever du af?” – “At skære ansigter” ! Det var meget populære “ansigter”, som han solgte til “udsendte” danskere og turister.
Hej ukendte Hanne,
Har tilfældigt fundet artiklen ‘En spændende og underholdende eftermiddsg’ hvori omtales grønlandske træsnit af Hans og Pauline Alaufesen.
Jeg har tilfældigvis to figurer mand og kvinde med signaturen PA (begge) der ret meget ligner de to fiigurer afbildet i din artikel.
Betyder siignaturen PA at Pauline er kunstneren?
Din gæst fra Grønlsnd havde jo aldrig set arbejder fra hendes hånd.
Selv besøgte jeg Gtønland i 1978 – en dejlig oplevelse.
Havde disse to større produktion? Er træet lokalt?
Vel ret tvivllsomt – erindrer kun nogle ret høje buske i sdr strømfjorfd (grønlsndspost?)
Med venlig hilsen
Kirsten Dahl