Vi var til en hyggelig 50 års fødselsdag i går hos ham her:
Sørens nevø, som han altid har været meget glad for, her fra vores bryllup for 45 år siden.
På dagen havde han valgt at invitere “superseniorerne” i familien, som han kaldte os – forældre, svigerforældre, onkel/tanter- det var rigtig dejligt, vi har jo meget til fælles – hører ikke så godt – husker måske ikke så godt – snakker om “gamle dage” og familien.
Da vi kom hjem var Søren træt, men sagde tilfreds: Jeg klarede det!
Ja, det lyder som en selvfølge, men det er det ikke, når man er syg og kræfterne ikke er, hvad de har været.