I modsætning til den østlige del af landet, så har det været en fantastisk dejlig dag i dag med solskin, varme og lidt blæst. Så vi havde en god udflugt, Diki og jeg. Han er god til at køre i bil, og nu har han fået bedre plads, fordi han ikke ligger i transportkasse mere, men har hele bagagerummet (med hundegitter for).
Der var utroligt smukt på kirkegården, hvor der er så mange rhododendron, der blomstrer og mange fine træer med fliget, rødt løv, f.eks. canadisk løn, som der også står et fint træ på Sørens og hans forældres gravsted. Jeg mener, at det er Søren selv, der har plantet det. Og den kæmpestore lind, der står lige ved siden af, er helt lysegrøn og danner er flot “tag” over bænken, hvor Diki nu ligesom Whisky førhen ligger tålmodigt og venter på, at jeg bliver færdig med at plante og vande. Vi går også en tur rundt og kikker på alle de andre kønne gravsteder med navne, som jeg husker, at Søren har snakket om, men som jeg ikke har kendt ret mange af.
Og så kørte vi som planlagt til Vejerslev og besøgte HANNEs, hvor jeg var lovet kaffe ved lukketid. Bjarne nød solen og de nye havemøbler i haven, og jeg troede lige, han kunne få hyggeligt selskab af Diki, men det lille skarn hylede højt og inderligt, når hans “mor” gik ind i butikken, hvor han kunne høre men ikke se mig!
Jeg havde bestilt nogle ting, og faldt selvfølgelig også for nogle fristelser!
Den her lille klap-pung er jeg simpelthen nødt til at lave! Se her en lille video, som HANNE har lavet: http://www.youtube.com/watch?v=xkFeVOJDOEI
Ligesom den lille kosmetikpung. Jeg er endnu ikke “faldet i”, selv om man ser så mange søde af slagsen rundt på nettet – men nu skal det prøves. Hertil har HANNE også lavet en lille vejledning: http://hannesblog.dk/gratis-vejledning-til-hannes-patchwork-sytaske.html
Det blev også til en rigtig hyggelig snak og en kop kaffe i haven, det er så længe siden, fordi jeg det sidste år ikke har været med på nogle af Hannes lange køreture pga Diki. Men nu fik vi vendt verdenssituationen – eller hvad vi skal sige? I hvert fald quilteverden i DK! Tak for kaffe!
hej
Ja selv tak – det var hyggeligt at have besøg af jer.
Du får lige linket til den lille video til klemme pungen:
http://www.youtube.com/watch?v=xkFeVOJDOEI
og mønstret på tasken/kosmetik pungen:
http://hannesblog.dk/gratis-vejledning-til-hannes-patchwork-sytaske.html
Glæder mig til at se hvormange du får syet af dem…. smiler..for det smitter en del….