Kapløb?

Det er da godt, jeg har gode nerver! eller….

Ejendomsmægleren har givet mig besked om, at de sidste 2 par, der har fået fremvist mit hus, begge er MEGET interesserede og gerne vil købe!

MEN der er selvfølgelig en hage: de skal sælge deres eget først! Så nu må vi se, hvem der har mest held til det.

Selvfølgelig er det dejligt at vide, at der nu er konkrete og meget interessede købere, der er ingen tvivl om, at de er seriøse. Den ene køber har endda haft planer om at leje sit eget ud, for at kunne købe straks. Men det har banken sat en stopper for.

Ingen kan vide, hvor lang tid, det vil tage, så jeg er bare tålmodig og nyder min have og den plads, jeg har, og er i det hele taget ikke ked af at bo her.

4 tanker om "Kapløb?"

  1. Min mor går også og sælger hus. Hun har fået lov at få en pensionistbolig og mange ser på huset, men så er der det med bankerne!?! De er bestemt ikke samarbejdsvillige for huskøbere lige for tiden. Jeg har “besøgt” dig på nettet og du har et skønt hus. Hvad er planen når der kommer en køber med en ordentlig bank?

  2. Jeg kan jo godt forstå bankerne – men det er vel netop bankerne, der har været alt for flinke i en årrække, så mange har brændt sig?
    Mine planer, hvis/når jeg får solgt dette dejlige hus, er at forsøge at finde et lille hus, rækkehus/måske andelsbolig i Fredericia, hvor 2 af mine børn bor med de 4 af mine børnebørn, og hvor det er nemt at tage toget til København til yngstesønnen og hans lille familie. Jeg kender Fredericia og synes, det er en dejlig by, jeg kan nemt fortsætte med at dyrke mine interesesser der, og jeg har også en god veninde, der bor der. Vi vil alle have nemmere ved at se hinanden, og jeg ved jo ikke, hvor mange år, jeg kan blive ved at køre bil.

  3. Ja, Hanne, Held og lykke med det! Du har tænkt det meget fornuftigt igennem!

    Hilsen Hanne i CH.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *