Nej selvfølgelig har han ikke nogen flåt – mere – den har jeg fjernet, det er jeg god til, med neglene, jeg har en flåt-tang, men jeg bruger den ikke. Det er ikke den første flåt, jeg har fundet på ham, så jeg må nok hellere dryppe ham.

Efter at han ellers var så fin efter formiddagens bad og frisering, kom han ind helt fyldt med små harpiksagtigt klæbrige blade fra magnolien, så dem måtte jeg lige fjerne, og så blev han børstet igen, og det var på det tidspunkt, jeg mærkede en flåt på ryggen af ham.

Det kan jo ikke undgås, når han er ude i haven det meste af dagen, og vi går tur i “skoven” og ved søen.

Jeg har lagt mærke til, at han har en god fornemmelse for, hvornår og hvor dybt, han kan springe. Stensætningen er meget højere i den ene ende end i den anden, fordi der er en forsænket terrasse, og lige fra han var helt lille, har han undladt at springe ned i den “dybe” ende, men render hen, hvor der ikke er så langt ned.

Mon han slægter sin Onkel Sherpa på? Han elsker i hvert fald at lege med en bold på græsset, om end ikke så virtuøst som Sherpa.