Forkølelsessår / Herbes / dårligt immunforsvar?

Jeg har siden jeg var barn med mellemrum haft forkølelesessår på eller ved læberne – hvorfor kaldes det forkølelsessår? det har jo ikke noget med forkølelse at gøre?

Jeg har læst, at der ligger en herpes-virus latent og lurer, og så bryder den frem, f.eks. når man af en eller anden grund har et lavt immunforsvar, er stresset el. lign. Det skal nok passe, for jeg syntes, det ofte er kommet, når jeg skulle til eksamen, da jeg skulle konfirmeres, når jeg som leder havde en krævende spejderweekend foran mig  og sådan noget. Der er ikke så meget at gøre ved det.

Den sidste uges tid har jeg haft en frembrydende, indkapslet “blist” på indersiden af læben, meget ubehagelig og så stor, at man kunne se, læben var lidt skæv. Der kom aldrig hul på den, men i går brød den ud udvendig i stedet som et begyndende herpes-sår! Og det tegner til at blive det største, jeg har haft!

Der er nok flere grunde til det, hvis det passer med de mønstre, jeg husker: Jeg havde Tæppetante-træffet foran mig, og så lurer galdeblære-problemerne, som jeg skal til undersøgelse for på fredag.

valderma

Men jeg gider ikke sådan et dumt sår! Så nu prøver jeg mit gamle våben: VALDERMA ! Go’e gamle Valderma-salve, som lugter stærkt og svier lidt, men det kan godt bremse infektionen, når bare jeg smører flittigt. Tuben er så tudsegammel, at den er fra før, man begyndte at sætte udløbsdato på! Jeg tror, den er mindst 40 år gammel, lavet af noget kraftigt metalfolio, derfor den mærkelige facon. Men man bruger så lidt ad gangen, at den stadig har masser af salve i sig. Jeg kan ikke huske, hvad det er den lugter af, noget medicinsk og stærkt, men ikke ubehageligt – jo, det synes Diki, for jeg skal ikke give ham en godbid med den finger, der har været i berøring med salven!

Jeg håber, det hjælper!

8 tanker om "Forkølelsessår / Herbes / dårligt immunforsvar?"

  1. Prøv at tage longovital 3 hver morgen, jeg har haft samme problen, men ikke siden jeg for flere år siden begyndte på longovital (billigst i REMA 1000). Hvis jeg holder op er det der promte igen. Det hjælper også for isninger i tænderne. Hørt i radioen af Carsten Vagn Hansen.

  2. Hej Hanne.

    Kan også varmt anbefale Longo Vital 3 tab hver morgen.Jeg har taget dem i rigtig mange år og det er suverænt ,det hjælper og min tandlæge har også anbefalet dem til mig,det styrker ens imum forsvar.

  3. Hej Hanne,
    som du maaske husker havde jeg ogsaa ofte “forkoelelsessaar” som barn, f.eks. optraadte jeg ofte med et saar paa laeben naar vi skulle stille op til familiefotografering dengang. Det var vaeldig uretfaerdigt, syntes jeg ! Efterhaanden er det sjaeldent, jeg faar det. Jeg tror, som du, at det kommer i stressede situationer, hvor immunforsvaret er under pres.
    For snart mange aar siden opdagede jeg et vidundermiddel, der hedder ZOVIRAX eller ZOVIR hedder det vist i Danmark. Det er en lillebitte tube, som man kan koebe i haandkoeb paa apoteket. Man smoerer en lille smule paa, saasnart man maerker at der er et udbrud paa vej, og fortsaetter med at smoere paa 3-4 gange om dagen, indtil blisten er blevet til et saar og er taet paa at falde af. Midlet bevirker, at saaret hurtigt danner skorpe og toerrer ind. Min erfaring er at det er meget effektivt. Jeg kender ogsaa andre, der har samme erfaring. Maaske er det de selvsamme ingredienser som i din “urgamle” tube. Men jeg kan kun anbefale dig at proeve det.

    • Kære Hanne.
      Kan stille mig i kø med de, der roser Longovital. Mine tvillingepiger – især den ene – døjede med forkølelsessår til de blev teenagere, og fik de råd at spise pillerne, og det hjalp – stort set.
      Gode sommerhilsener fra Diana

  4. Tak for de gode råd! Jeg har4 fået nogle mails, som råder til de samme midler: LONGOVITAL og Zovir – så der må være noget om det. Zovir fik Søren i pilleform, da han til sidst fik helvedesild flere gange, det helbredte ikke, men tog det værste af smerterne (selv om vores daværende læge mente, at der ikke var noget, der kunne hjælpe – en vagtlæge mente noget andet!)
    Men faktisk kan jeg allerede mærke, at mit gamle VALDERMA hjælper, og så har Diki’s opdrætter husket mig på, at jeg skal sørge for at smøre mig med solbeskyttelse, for solen tricker også den lurende virus. Det er jeg slem til at glemme, selv om min hud har brug for beskyttelse, da jeg mangler pigment mange steder både på kroppen og i ansigtet.
    Det er rigtigt, Gitte, jeg kan også se på gamle billeder, at du tit optræder med forkølelsessår!

  5. Også en anbefaling af longo vital herfra mig. Hvis ikke jeg tog det ville jeg have det ofte. Nu har jeg det aldrig. Heller ikke engang helvedesild! Og mit blir altså også provokeret af solen. Men ellers stress osv som du nævner.

  6. Jeg har også samme herpesvirus i kroppen… måske fra et kys fra dig 😉

    Jeg kan ihvertfald huske du lærte mig, ikke at kysse når jeg havde et sår i udbrud.
    (men måske var det bare for at holde mig fra Karl Åge, Viggo og de andre på min vej dengang)

    Som både du og Gitte, fik jeg med garanti et sår hvis jeg skulle optræde med fløjte eller sax (ikke nemt at spille så .-(

    Og sol har bestemt også en provokerende indflydelse.

    Men Zovir er fast i skuffen hos mig gennem mange år og det forkorter generne væsentligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *